Arbejdsliv
Fra uni-mus, til CEO!<3<3

Fra uni-mus, til CEO!<3<3

Jeg aner ikke, om I har bemærket det? Men i de seneste 3 måneder har jeg måske været sådan lidt.. off? Altså i forhold til min kommunikation, med jer. Nye formuleringer. Mindre fjol? Måske en ret anonym stemme i virkeligheden? Og måske en stemme, som med mellemrum prøver hatte af? Den seriøse? Den sjove? Den tilbagetrukne? Den ordfulde? Hmm.. Har I bemærket det? Eller har jeg alligevel formået at pakke min online identitetskrise tilpas godt ind, i de gamle klæder?

“.. Det sker også for de fleste youtubere, det dér. Man vokser jo..”

– Kæreste Daniels ord

Jeg har ændret mig. Er vokset. Fra at være en uni-mus. Til en ansat. Og nu: til ejer og stifter af noget. Vokset. Og med det, har jeg haft et behov for en grundig gennemgang. Af hyldens hatte. Hvilke passer stadigvæk? Er der plads til det fjollede endnu? Og til alt det, som ellers, indtil videre, har udgjort min online tilstedeværelse? Med både det usikre, vi kan mødes om. Det ægte, som måske ikke egner sig til så meget andet, end deling i et forum, for de interesserede? Retning? Identitet? Hmm.. Hvad kan vi, jer og mig, stadigvæk? Hvad kan man stadigvæk? Når man pludselig står på mål for mere? For en virksomhed? For et hjertebarn? Og måske endnu vigtigere: hvad har jeg lyst til at tage med videre. I min nye rolle?

Identitet? Kan jeg måske dele tingene så godt op, at alle hatte endnu kan forblive på hylden? CEO, med kunder, på ét tidspunkt. Blogger på et andet? Hmm..? Og for at gøre en lang historie kort. Så er jeg, indtil videre, nået frem til: at de fleste hatte får lov til, fortsat, at pryde på hylden. Og så måske med en skjorte (eller måske endda en blazer?) til, every once in a while<3

Bloggen bliver. Instagram bliver. Emnerne bliver. Fordi jeg tror godt, at jeg kan holde hattene adskilte. I stedet for at stable dem. Frontfigur for Cecilie Fihl, The Company, på ét tidspunkt. Og alt det herlige andet, på sit eget tidspunkt.

Dog kommer den usikre del (kan man kalde den det?) til at fylde liiidt mindre. Bare lidt. Fordi ærligt, så er den følelse skiftet lidt for mig, til måske bedre at kunne beskrives.. med ydmyghed? Fordi jeg føler lidt bedre nu, at jeg har fundet min hylde, med det jeg laver i dag. Og om ikke andet, så en fast hylde til, til mit livs reol-system? Hader i virkeligheden ideen om, at vi skal lande ét sted. Og så finde al livets glæde dér. Niksen du! Der må være flere hylder. Plads til at vokse. Livets IKEA PAX?

Anyways. Langt mere rygrad i dag. Lidt mindre usikkerhed. Og beklager til de af jer, som måske kiggede med for den usikre del? Den er her stadigvæk. Mon ikke alle dealer med den? Men jeg kan bare mærke, at det er på en anden måde nu. Jeg har en virksomhed at være frontfigur for. Og om lidt: muligvis en ansat. Og det forpligter. CEO. Chef. Og det føles bedre at være i, med en smule mere gravitas!

Måske er det også årsagen til at Spis, Bed, Elsk, og And Just Like That rammer lunt i øjeblikket? Forandringen. Udviklingen. Den dybe indånding, og det større perspektiv? Under alle omstændigheder ville jeg lige tage jer med. Ét er at flytte sig fra A. Til B. Et andet er at få det flettet skønt ind herinde. Hvor vi jo kigger med hos hinanden. Baseret på interesser og personligheder. Over 1700 ægte mennesker, virksomheder og andre herlige eventyrere. Nu ved I i hvert fald, hvad der har været til grund for min tilstedeværelses-glitch<3

PS. Mon ikke ydmygheden godt kan sameksistere med ægte, hjerterpower-gravitas? At baldre døren op, og skrige HER KOMMER JEG! Jeg kender mit værd, og jeg har bestilt bord hos talenterne? Den ydmyge hat, med en fjer af rygrad<3

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *